Spring til indhold

Tekstilindustrien i Bangladesh har brug for grønne energiløsninger

25.10.2016  16:16
Danske green tech-virksomheder med løsninger inden for både energieffektivitet, vandrensning og vedvarende energi har store muligheder i tekstilindustrien i Bangladesh. Den danske ambassade i Dhaka afholder derfor informationsmøde om tekstilindustrien den 26. oktober.
''

Tekstilindustrien i Bangladesh er særdeles stor. Hele 82 procent af eksporten udgøres af tekstilindustrien, og landet har ambitiøse mål om at fordoble indtægten fra industrien til 50 mia. USD inden 2021. Der er mange incitamenter i forhold til at gøre industrien grønnere; besparelse på energiomkostninger, udvide kapaciteten og forbedre produktiviteten. Derudover har mange tøjbrands i dag et krav om, at deres fabrikker skal bidrage til bæredygtighed. 

Den bangladeshiske tekstilindustri har med andre ord brug for danske kvalitetsløsninger – nu og fremadrettet. 

Den danske ambassade i Dhaka har i samarbejde med 3e (Danida-støttet program Energy Effiency Engagement), Viegand & Maagøe samt Schneider Electric derfor arrangeret et informationsmøde den 26. oktober. Ambassaden i Dhaka vil deltage med Commercial Counsellor Søren Robenhagen sammen med repræsentanter fra Scheider Electric Danmark A/S, Viegand & Maagøe A/S samt Andersen Consult Aps.

Programmet varer fra 10.30-15.00 og afholdes hos Schneider Electric Danmark A/S, Lautrupvang 1, 2750 Ballerup.

Læs mere om eventen og programmet her.

Hvis du vil vide mere
Den danske ambassade i Dhaka
Søren Robenhagen
Tlf.: +880 1713 016266
E-mail: sorrob@um.dk
Hotline: 33920500
Eksportraadet@um.dk